USA (New York) - fredag den 21. marts 2008
Empire State Building, Staten Island, Hetiron Building og Rockefeller Center
Vi havde valgt at stå tidligt op, for vi ville gerne stå forrest i køen til Empire State Building.
Det blev dog til en let morgenmad, inden vi jagtede mod det høje tårn. Vi nåede tårnet lidt efter kl. otte og der var allerede kø foran indgangen. Det gik dog forholdsvis hurtigt med at komme ind i bygningen, med rulletrapper op på første sal, hvor vi skulle købe billetter og kontrolleres som i en lufthavn. Sammenlagt tog det ca. en halv time, før vi var med elevatoren til 80. etage. Elevatoren gik op med en pæn hurtig fart. Jeg vil tro, at turen tog ca. 30 sekunder. Det gav lidt trykken for ørene. Fra 80. etage skulle vi med en anden elevator op til 86. etage. Det var en mere traditionel elevator. Så var vi på den etage, hvorfra der var udendørs udsigtsplatform. Her blæste det helt vildt. En kold vind, så nydelsen af den fantastiske udsigt blev ikke forlænget mere end højst nødvendigt. Udsigten ER mageløs men man er alligevel så langt oppe, at det er svært at forholde sig til de uendelig mange høje bygninger. Når kameraet havde fået sin del af udsigten, søgte jeg inden døre på grund af kulde og blæst. Indenfor var der heldigvis dejlig varmt. Solen var begyndt at få kræfter og vejret var faktisk helt perfekt til en tur i Empire State Building.
Nedad gik det hurtigere. Vi havde ikke købt billet til det nye Observatory på 102. etage. Det var forholdsvis dyrt (45 $) og selv om de gjorde meget, for at sælge billetter dertil, ville vi kun op og se udsigten (19 $). Da vi kom ned, var vi spændte på at se, om der var blevet længere kø ved indgangen. Umiddelbart så det ud til, at køen var helt forsvundet, men det viste sig hurtigt at være forkert. De lukkede nemlig først folk ind i selve bygningen, når der var plads til dem. Og køen var nået rundt om et gadehjørne og langt ned af vejen, så vi havde haft en fordel af, at stå tidlig op. Er Empire State Building et besøg værd? Ja bestemt, men sørg for at besøget ligger på en dag, hvor der er godt vejr, så man kan se langt.
Så var det tid til at få spist den sidste del af morgenmaden. Der var åbenbart andre, der havde fået samme ide, for der var pænt fyldt i de første cafeer, vi nåede til, så vi gik lidt længere væk fra Empire State Building og fandt et lækkert sted. Rundt omkring i New York findes en stor mængde kombinerede købmandsbutikker og "madtempler". Mange af stederne kan man købe mange forskellige færdiglavede retter. Man tager simpelthen en plasticbakke og fylder det i, som man har lyst til. Man kan frit blande mellem de forskellige retter, grøntsager, ris, pasta, frugt - ja, you name it - and they got it!
Jeg fik f.eks. lidt risret og et par forskellige grøntsager - måske ikke lige morgenmad, men det så spændende ud. Jeg sluttede af med et brød med ost og skinke. Det smagte fortrinligt. Inden vi forlod "madtemplet", blev der holdt planlægningsmøde. Vi blev enige om, at vi skulle udnytte det flotte, klare vejr. Så det var en god dag at sejle til Staten Island med den gratis færge. Så vi tog subwayen ned til færgeleget. Det virker helt forkert, at man bare kan gå ombord i en færge uden det koster noget. Jeg synes godt, at færgen kunne tillade sig at tage en pris på f.eks. 10 $. Der var mange, der benyttede sig af tilbuddet og jeg vil tro, at der var mere end 1000 personer med færgen. Det virkede nu ikke så slemt, da vi var spredt godt ud på færgen. Det var dog påfaldende, at mange var klar over, at den bedste udsigt fra færgen ville være i højre side. Her stod folk nemlig i 3-4 lag mens der stort set var tom i venstre side (i sejlretningen). Så snart vi havde forladt færgelejet på Manhattans sydspids, var udsigten over højhusene på Manhattan fantastisk flot. Vi havde ikke sejlet længe, før den kolde blæst tog fat. Den bed sig ind i marv og ben og det tyndede hurtigt ud blandt de mange fotograferende turister. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud omkring Frihedsgudinden. Ja, hvorfor betale en masse penge for en decideret turisttur til Frihedsgudinden, når man kan tage en gratis færge og komme omkring statuen 2 gange... Efter yderligere et kvarters sejlads, lagde vi til på Staten Island, hvor vores forfædre ankom til, når de for over 100 år siden udvandrede til Amerika.
Vi havde planlagt at blive på færgen og sejle tilbage med det samme, men alle blev jaget fra borde. Man skulle tage den næste færge hed det sig. Alle gik fra borde men de fleste stilede direkte hen mod afgangen igen og tog faktisk med samme færge retur. Så havde vi fået lidt motion på den måde.
Tilbage ved Manhattan, var det blevet tid til lidt frokost. Vi fandt et af de sædvanlige "madtempler" - endda et af de mere sofistikerede af slagsen. Her var nemlig også en Mongolian Barbecue, så man kunne blande de rå råvarer og få det stegt på en stor rund pande. De hældte vand ud over ingredienserne på panden, så maden blev både stegt og kogt på en gang. Også dette madtempel havde fine siddepladser indendørs, så man kunne nyde den veltilberedte mad.
Planlægningsmøde igen... Der var stemning for at tage op til Rockefeller Center og Radio City Music Hall, så det gjorde vi. Radio City Music Hall er egentlig blot et stort koncertsted og jeg tror nok, at vi alle var lidt skuffede, da vi kom dertil. Det så lidt kedeligt og tillukket ud, så vi gik hurtigt igen. Vi skiltes og Gitte og Hans gik på lidt indkøb - bl.a. for at forsøge at skaffe billetter til en forestilling i aften - og Marie og jeg gik på indkøbstogt. Først til B&H Video, der åbenbart skulle være det mest sikre bud på at handle fotoudstyr. Der var dog lukket på grund af påsken. Så videre til næste stop med subwayen. Denne gang til et område, der ligger tæt op af chinatown. For at handle billigt tøj. Her var også lukket, så vi endte med at tage subwayen til Brooklyn, for at se, om vi kunne opleve lidt subway over jorden. Det lykkedes dog ikke særlig godt med den linje, vi var taget med, så vi hoppede af og vendte tilbage igen. Efter et par skift, var vi atter tilbage ved hotellet i 45. gade. Klokken var blevet over 20. Gitte og Hans havde opgivet at få billetter, så de var på værelset.
Vi blev enige om at gå ud og spise kl. 21 og valget faldt ensteming på indisk mad, som vi kunne finde i nærheden af Rockefeller Center, så tilbage hertil. Restauranten så lukket ud og der sad et skilt på døren, at der var lukket på grund af privat fest, men vi blev alligevel lukket ind til en lækker gang aftensmad, der vist bestod af kylling for alles vedkommende - dog i forskellige afskygninger.
Sørme om ikke turen så gik til Rockefeller igen. Denne gang for at se lyset omkring skøjtebanen, der ligger ved centret. Her var flot med lys på højhuset og skøjtebanen var også fint lyst op bl.a. med små pærer i træerne langs skøjtebanens ender. Gitte og Hans ville gerne gå hjem for at se alle lysene men jeg frøs og havde mest lyst til at komme hjem under en dyne, så Marie og jeg tog subwayen. Vi kom til at vente på toget i ca. 20 minutter, så det skulle ikke undre, om Gitte og Hans alligevel nåede hjem før os.
Ved hotellet var der atter kø ved elevatorerne. Når vi trykkede på hvilken etage, vi skulle på, fik vi blot beskeden "Try again later". Men der er langt at gå til 9. etage.
Til aftensmaden talte vi i øvrigt om, hvad vi synes, der har været mest spændende på turen - indtil nu. Det var der mange gode bud på men iblandt dem var de høje bygninger, de venlige mennesker, Central Park, "madtemplerne" og larmen. For mit eget vedkommende tror jeg nu alligevel, at det var udsigten fra Brooklyn over mod Manhattan skyline, da skumringen faldt på. Det var en utrolig flot udsigt. Det har været lækkert at se, hvor venlige folk er til at hjælpe. Helt uopfordret er der mange, der har spurgt, hvor vi er på vej hen og så hjælper de os på vej. Jeg har tænkt på, om det er helt generelt, at amerikanere er så venlige. Mit svar er, at det tror jeg ikke, at alle er. Vi ser mange, der går rundt med høretelefoner på eller taler i telefon - og som Gitte konstaterede, så signalerer de, at de ikke vil i kontakt med andre. I togene ser vi også mange, der sidder og hænger eller sover. De er heller ikke særlig snakkesagelige.
